Ved utgraving i mai 2026 er det funnet deler av et leirfat med tulipan og årstallet 1738 kan leses. Dermed vet vi at hva som hendte med bygningene må ha hendt etter dette årstallet. Bildet øverst til venstre er blitt til med hjelpe av kunstig intelligens, og viser hvordan fatet mest sannsynlig har sett ut. Bildet til over høyre er satt sammen av en del som blei funnet andre dagen.
Nyere bilder på dette nettstedet – Foto: Even Karlsen
Dette flotte glasset blei funnet i bygget.
Leirfatet er funnet der gravemaskinen graver.
Laftekrysset i det første bygget som er funnet. Tømmerkassa er 520 centimeter i yttermål på den veggen som er lengst vest og i retning mellom veien og kirka.
Her ser vi laftinga bedre. Krysset er vaska for å få fram treverket bedre.
Ei tønne med stavene er funnet. Tappepluggen var intakt.
Hva er dette? Det er lagd av tre, og viser slitemerker. Den øverste delen er innfelt i den andre med en tapp i midten.
Flere potteskår er funnet. Bankkortstørrelse for å vise størrelsen.
Tømmerstokkene blei dekka til for kvelden. Leira har beskytta stokkene endel fram til nå. Dette funnet var ikke så dypt, og det antas at det er de to nederste laftelaga som er funnet. Det er hard blåleire rett under.
Deler av den nederste stokken mot øst er skåret ut, for å dendrokronologisk kunne bestemme hvilket år treet blei felt. Kjerneveden ser forbausende frisk ut.
En tønnestav med bokstaver. Hva som står der er ikke lett å tyde.
En tilhogd stein og stor murstein. Begge er angitt av å være fra middelalderen av en arkeolog på stedet. Under kan vi se at den store steinens sider er jevne og med vinkler. Muligens er den fra et vindu og kan være fra kirka like ved.
Del for del blei denne asjetten funnet. Et fat med samme motiv er funnet tilsalgs på nettet for 1280 amerikanske dollar som tilsvarer omtrent 12000 kroner i dag. Fatet er oppgitt til å være lagd i England omtrent 1765.
Flere flaskebunner og flaskehalser er funnet. De er forholdsvis breie nede, men var ikke tilsvarende høye. Krok som en kjele har hengt i over et ildsted. To slike var funnet. Kanskje det er rester av ei gammel sopelime. Handtak på rester av ei krukke.
I 1902 skulle det bygges ei tømmerrenne fra Rygene til Helle, for å komme forbi den kraftige fossen, som Rygene har navnet sitt fra. Tømmerrenner må ha jevnt fall. I terrenget må renna legges i både tuneller og og luftstrekk. Da de graver tuneller ved Øyestad kirke i juni 1902, treffer spaden tømmerstokker. Det viser seg at det er vegger og flere hus av en gammel gård.
Nyheten om funnet sprer seg raskt. Mange kommer og kikker på funnstedet. Avisene, både lokalt og nasjonalt skriver om saken, nyheten kommer også til USA, der det er mange norsk-amerikanere.
Saken er godt omtalt i jubileumsboka om Øyestad kirke, utgitt i 2002. Ellers er det hovedsakelig bare aviser fra juni 1902, som gir oss mer informasjon om dette gamle funnet.
I avisene kan vi lese at det er funnet noe utstyr som er sendt til Universitetet i Oslo. Professor Gustafson, som var fagmann på utgravinger har nok gjort sine notater og skisser.
Ved Gravningen af Tømmerrenden i Øiestad er nu bragt for Dagen en Væg af Stokker tværs over Grøften, en Væg sammenlaftet med denne paalangs med Grøften og en udover, saaledes:
Adskilt fra disse Vægge staar et Hjørne af en Bygning, af hvilken man i Grøftaabningen kan tælle 10 Stokkelag. Stokkene synes at være gledne ud til Siden; de underste Stokke er tykkere end de øverste. I Hjørnet findes Spor af noget, som maa antages at ha været Ildsted, ligesom man synes se et Gulv eller det nedstyrtede Tag. Smaastykker af gammeldags Vinduesglas fandtes under Gravningen.
Om Husenes Alder er det vanskelig at ha nogen Mening. Der er intet til Hinder for, at de kun er ca 300 Aar gl.; men de kan jo ogsaa være meget ældre. Kun et er sikkert: ingen i Bygden kan erindre, at der har ligget nogen Gaard der, Husene er fundne.
Af Bohave er intet væsentligt fundet. En funden Kruke skal være slaat i stykker og er senere forsvunden. Der skal dog være funden en Grisetro.
Aarsagen? Man gjætter paa saa mangt. Nogen mener, at en Elv engang har undergravet Gaarden, saa den er sunket i Jorden. Andre hævder derimod, at dette er lidet sandsynligt; de mener, Gaarden maa være blet begravet – under Skred formodentlig. Vi tør ingen Mening ha om, hvad der er det sandsynligste.
I Vestlandske Tidende 12. juni 1902 kan vi lese:
Begravet Gaard gjenfundet.
Ved Udgravningen af Grøften til Tømmerrenden i Øiestad, er man stødt paa en hel Gaard som paa en eller anden Maade i Tiden er blevet nedmuldet.
Først stødte man paa Huse bygget af Rundtømmer, og senere paa et Hus bygget af tilhugget Tømmer, formodentlig Vaaningshuset. Man har her ved Gravningen maattet hugge bort det ene Hjørne af Huset med en Øxe.
Formodentlig har Elven paa en eller anden Maade begravet hele Gaarden. Har dette ved en pludselig Opdemning gaaet saa fort for sig, at Beboerne af Gaarden har maattet rømme den i en Fart, turde der være mange interessante Ting at finde ved Udgravning.
Stedet og det, som nu er at se, burde ihvertfald undersøges af en Sagkyndig, før Renden lægges igjen. M. F.
I Vestlandske Tidende 16. juni 1902 kan vi lese:
De opgravne Huse.
Den Nyhed, vort Blad for nogle Dage siden kunde meddele, at der i Øiestad var fundet Vægge efter Huse ved Gravningen af Tømmerrenden, har vakt megen Opmerksomhed, og der har været ikke saa faa Mennesker oppe og taget Væggene i Øiesyn.
Det er lige ved Øiestad Kirke, at Fundet skeede. Fra et personligt Besøg, som vi aflagde Lørdag Eftermiddag, kan vi meddele følgende:
Ved Gravningen af Grøften stødte man paa et spidst Hjørne (i ca. 45 Graders Vinkel), Stokkene (rundt Tømmer) blev afhugget, og nu ser man de 2 afhugne Stokverk, samt et Gulv eller muligens det er Taget, der er trykket ned. Rundt disse Stokverk var der almindelig Madjord, medens der imellem dem var Blaalere, Huset var altsaa fyldt med Blaalere. Ved at grave lidt i denne bragtes for Dagens Lys en Tap (i en Tønde). Der fandtes ogsaa Tøndestave efter en noksaa stor Tønde, hvis Form man tydelig kunde se inde i Blaaleren. Endvidere fandtes Rester af en Træbøtte. Nogle Kalkrester og andet syntes at tyde paa, at der i dette Hjørne har været et Ildsted.
Et par Meter høiere op mod Rygene var der ogsaa fundet en Væg, antagelig ogsaa af en Bygning. Der var under Udgravningen fundet nogle Stykker af et Glas. Stykkerne var av hvidt Glas med blaa Forsiringer. Videre var fundet Stykker af en Pokal eller Sukkerkop af brunt Glas, antagelig hollandsk Glas. Et lidet Stykke heeraf blev forevist. Det var et ubetydeligt Stykke, men i det var der en liden Ring, ligeledes af Glas, saa det kunde tænkes, at det var Rester af en Pokal eller Sukkerkkop eller lign. Endelig var ogsaa fundet en Tud af en Krukke. Tuden var af Stentøi, brunt glasseret – antagelig ogsaa af hollandsk Oprindelse.
Det er neppe tvivlsomt, at en Udgavning foretaget af Fagmænd vilde bringe adskillige interessante Ting for Dagens Lys.
Paa Forespørgsel har Grundherren, Garver Andersen, Grimstad, erklæret, at han intet havde imod, at der foretoges Udgravning, om Universitet fandt at ville gjøre det – og Ingeniør Venstøp paa Vegne af «Tømmerflødningen i Arendals Vasdrag» har ligeledes erklæret, at der fra denne Korporations Side intet var iveien, om man skulde ønske at foretage Udgravninger.
Hvor gamle disse Huse er, kan endnu ikke siges; men utvivlsomt er de meget gamle. Herpaa tyder bl.a. ogsaa den Omstændighed, at ingen kan huske, at der paa det Sted har staaet noget Hus.
Der er blevet fremsat den Mulighed, at en forfalden Hytte skulde have staaet paa dette Sted og bleven begravet af et Lerras, udenat Folk har bryd sig om den daarlige Hytte. Dette synes dog ikke at have meget for sig, da Tømmeret, der forresten ikke er af svære Dimensjoner, slet ikke er saa daarligt. Det ydre Lag af Bjelkerne er lidt raadne, men lidt længere ind er Bjelkerne gode og vel bevarede.
Det er os bekjendt, at der vil blive gjort Henvendelse til Universitetet, og vi tror, det vilde være megen Interesse at faa dette Fund nærmere undersøgt. Et Par af de fundne Gjenstande vil idag blive indsendt til Universitetet.
Kjente omtaler i aviser
Grimstad-posten 12. juni 1902, side 2
Vestlandske Tidende 12. juni 1902
Agderposten 13. juni 1902, side 2
Agderposten 14. juni 1902, side 2
Grimstad Adressetidende 14. juni 1902 , side 2
Dagbladet 14. juni 1902, førstesida
Vestlandske Tidende 16. juni 1902
Vestlandske Tidende 17. juni 1902
Fedrelandsvennen 18. juni 1902, side 2
Dagbladet 18. juni 1902, førstesida
Aftenposten 18. juni 1902, førstesida
Folkets Tidende 18 august 1902, side 4
Grimstad Adressetidende 19. juni 1902, side 2
Dagbladet 19. juni 1902, førstesida
Vestlandske Tidende 19. juni 1902
Lindesnes 20. juni 1902
Skandinaven i USA 2. juli 1902, side 9
Nordisk Tidende i USA 24. juli 1902, førstesida (generell omtale om renna 19. juni 1902, side 6.
Det er noen år, der Vestlandske Tidende ikke tilgjengelig digitalt på Nasjonalbiblioteket. Den første omtalen i avisa, er også sitert i Grimstad Adressetidende 14. juni. Avisa kan leses på mikrofilm på Arendal Bibliotek i lokalavdelinga.