- Tilbake til hovedsida om Anne og Alet
- Bidrag til Øiestads Presters og Prestegjelds historie, Andreas Faye 1861 på Nasjonalbiblioteket, nederst på side 38.
Andreas Faye ga ut «Bidrag til Øiestads Presters og Prestegjelds historie» i 1861. I kapitlet om Øyestadpresten Jens Pharo, kan vi lese teksten under:
Medens Pharo var Prest i Øyestad indtraf der en Begivenhed, som endnu lever i Folkets Minde. Paa Helle, berettes der, levede for næsten 100 Aar siden 2 unge Piger, Anne og Alet. De stode i en utilladelig Kjerligheds Forbindelse med et Par gifte Mænd. Forat kunne blive gifte med dem, ryddede de med Fluegift av Veien deres Hustruer og Flere, som vare deres Planer til Hinder. Engang blev Søstrene uens og kom i Trætte, hvorunder de gjensidig bebreidede hinanden for Mord. Hendelsesvis var der Vidne tilstede. De bleve derpaa fængslede og tiltalte. Endelig falt Dommen, at de skulde knibes med gloende Tænger og halshugges. Da Henrettelsesdagen kom, samledes der fra alle Kanter en Mængde Folk, som i talløse Baade ledsagede den store Baad, som fra Haugerød Arresthus førte de Dømte til Retterstedet. Det var et rystende Syn at see de 2 unge, smukke Piger sidde i Baaden med bare Halse og udslaget Haar og ved deres Side Presten og Skarpretteren. Ved hans Side stod en Gryde med Gløder, hvori de Jern holdtes glødende, hvormed de ulykkelige Piger bleve knebne paa de forskjellige Steder, hvor de havde forgivet Folk. Tilsidst bleve de førte til deres Hjem Helle, hvor Skarpretteren paa Haugen ved Veien atter kneb dem med gloende Tenger, saa afhug dem høire Haand og tilsidst Hovedet.
Alet, der i Fænglet skal have digtet en Bodspsalme, hvoraf man endnu mindes enkelte Stropher, skal have vist sig meget bodfærdig. Hun skal dog have næret det Haab at beholde Livet. Hun ventede nemlig, at hendes Elsker skulde komme til hende paa Retterstedet og der erklære, at han vilde egte hende. Det var nemlig en Folketro, at en domfeldt Kvindes Liv kunde Frelses, naar en Mand fremstod og erklærede at vilde egte hende. Alets Elsker svigtede imidlertid og den ulykkelige Pige maatte gaae sin redsomme Død imøde.
Skarpretteren fulgte efter fuldendt blodig Gjerning, Presten Pharo hjem til Øyestad, hvor Forferdelse greb Prestens Husfolk, da de fik see, at den gruelige Skarpretter satte sig tilbords hos Presten med sin med Blod beplettede Kjole. Pigernes Hoveder bleve satte paa Stager og stode der længe.