ANNE OG ALET: DAAE 1870

De to Piger i Øiestad

For omtrent Hundrede Aar siden var der paa Gaarden Helle i Øiestad to Søstre, Anne og Alet, som Almuen endnu ved meget at tale om. De levede i utilladelig Forbindelse med to gifte Mænd, og dræbte med Fluegift disses Koner og Andre, som stod deres Ønske, selv at kunne egte Mændene, iveien. Engang bleve Pigerne uenige og kom i Trætte og bestyldte hinanden gjensidig for Mord. Hændelsesvis var et Vidne tilstede, og de bleve da grebne og tiltalte. Dommen blev, at de skulde knibes med gloende Tænger og halshugges. Da Henrettelsesdagen kom, samledes Folk fra alle Kanter i utallige Baade for at se paa. De to Ulykkelige førtes fra Haugerods Arresthus afsted i en stor Baad og sad der med bar Hals og udslaaet Håar. Ved Siden sad Presten og Mestermanden. Den sidste havde med fig en stor Gryde med Gløder, hvori de Jern holdtes varme, hvormed Pigerne skulde knibes paa de forskjellige Steder, hvor de havde myrdet sine Ofre. Tilsidst førtes de til sit Hjem Helle. Her kneb Skarpretteren dem atter med sine Tænger paa Haugen ved Veien og afhug dem derpaa først den høire Haand og tilsidst Hovedet. Deres Hoveder sattes paa Stage.

Den ene af Pigerne, Alet, havde i Fengslet bittert fortrudt sin Synd og endog digtet en Bodspsalme, hvoraf Almuen endnu mindes nogle Vers. Hun haabede dog lige til det Sidste at skulle beholde Livet, da hun ventede, at hendes Elsker skulde komme til hende paa Retterstedet og der erklære, at han vilde egte hende. Men han kom ikke.

Skarpretteren fulgte efter Henrettelsen Presten Pharo hjem til Øiestad Prestegaard, hvor Husfolkene blev grebne as Forfærdelse, da de saa den gruelige Mestermand med sin blodplettede Kjole sætte sig tilbords med Presten.

Se A. Faye: Bidrag til Presters og Prestegjelds Historie, Arendal 1861. S. 38—40.

Det har, som bekjendt, varet en saare udbredt Folketro, at en dødsdømt Kvindes Liv kunde reddes, naar Nogen i det sidste blik fremstod og tilbad sig at egte hende.

Med Hensyn til de Pinsler, som fordum gik forud for Henrettelser, er den Tarif (af Aaret 1706), hvorefter Mestermanden i Christiania fik sine Sportler, temmelig betegnende. Den lød saaledes: For at henrette en Fange med Sværd 5 Rdl., for at hænge 10 Rdl., for at brændemerke eller kagstryge 4 Rdl., for at henrette og brænde paa Baal eller levende brænde 16 Rdl., halshugge og steile 16 Rdl., afhugge en Haand 4 Rdl., afhugge en Finger 2 Rdl. (Nærv. Forf.s Bidrag til Chra. Bys Hist. X. Morgenbl. 4 Oktbr. 1868).